Stena Line forøger fragtkapaciteten på Nynäshamn – Ventspils ruten

STENA LAGAN i Belfast d. 9/6-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Stena Line vil i løbet af 2021, forøge fragtkapaciteten på Nynäshamn – Ventspils ruten med 30%. Det sker ved at udskifte de to nuværende RoPax færger SCOTTISH VIKING og STENA FLAVIA, med de to RoPax færger STENA LAGAN og STENA MERSEY, som er bygget i 2005.

SCOTTISH VIKING ankommer til Nynäshamn d. 1/6-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Stena Line købte Nynäshamn – Ventspils ruten i 2012 af Scandlines. Dengang sejlede kun SCOTTISH VIKING på ruten, med 5 ugentlige dobbeltture. I dag sejles der 12 dobbeltture om ugen, med de to færger SCOTTISH VIKING og STENA FLAVIA.

STENA FLAVIA afgår fra Nynäshamn d. 1/6-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

STENA LAGAN er i øjeblikket på det tyrkiske værft Sedef, hvor den bliver forlænget med ca. 36 meter, og får dermed øget sin fragtkapacitet med 30%, så den kommer op på 2.875 lanemeter. Som en del af forlængelsen, bliver den også ombygget til at have gennemgående vogndæk (både hoved og vejrdækket), hvor den tidligere kun har kunne lastes via agter rampen. En ekstra bow thruster vil også blive installeret så den kommer op på tre styk, samt installation af scrubber, og en del andre tekniske forbedringer. Desuden bliver interiøret renoveret, samt der vil blive installeret nye 80 kahytter, så den kommer op på 200 kahytter.

STENA LAGAN forlænges på Sedef værftet i Tyrkiet. © Stena RoRo
STENA LAGAN forlænges på Sedef værftet i Tyrkiet. © Stena RoRo
STENA LAGAN forlænges på Sedef værftet i Tyrkiet. © Stena RoRo
STENA LAGAN forlænges på Sedef værftet i Tyrkiet. © Stena RoRo
Ny bow sektion monteres på STENA LAGAN mens der er på Sedef værftet i Tyrkiet. © Stena RoRo

STENA LAGAN forventes indsat på ruten mellem Nynäshamn – Ventspils i første kvartal 2021. Søsteren STENA MERSEY forventes indsat inden sommersæsonen 2021, den kan nemlig først komme på værft (hvor den får samme behandling) i starten af 2021, når den nybyggede STENA EMBLA, afløser den på ruten Birkenhead (Liverpool) – Belfast i januar 2021.

STENA MERSEY netop afgået fra Belfast d. 9/6-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilder: Stena Line og Stena RoRo

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →