
Stena Lines pressechef Carl Mårstensson, siger til Sjöfarts tidningen, at op mod 80% af passagererne vil forsvinde fra deres ruter i år. Grunden til dette er, at mindst halvdelen af årets passagerer sejler med dem om sommeren, og de forventer ikke at tingene ville være tilbage til det normale, når sommeren kommer.
Stena Line varslede fyring af 950 ansatte i Sverige i forrige uge. Det drejer sig om 600 søfolk som er medlem af Seko Sjöfolk, 150 officerer og 200 kontoransatte.
RoPax er fremtiden
Sterna Line vil styrke fragtdelen, som er rederiets kerneområde, og som holder dem flydende økonomisk. Derfor vil Stena Line, ifølge Carl Mårstensson investere mere i at blive et rent RoPax rederi. Det betyder at de mere eller mindre rene passagerfærger, som STENA SAGA, STENA DANICA og SASSNITZ vil blive udfaset.

Stena Line lukkede allerede i sidste uge Frederikshavn – Oslo ruten, hvormed STENA SAGA er blevet ledig og oplagt. Desuden er STENA DANICA og SASSNITZ også blevet oplagt, dette er dog stadig kun en midlertidig oplægning, men det kan også ende med at blive permanent.

Kilde: Sjöfarts tidningen
