TENNOR OCEAN søsat

© Flensburger Schiffbau-Gesellschaft

Fredag d. 17. juni, var der navngivning og søsætning af RoRo færgen TENNOR OCEAN på Flensburger Schiffbau-Gesellschaft (FSG). Færgen er den første færge som bliver bygget på det rekonstruerede værft, der gik konkurs i 2020.

TENNOR OCEAN blev bestilt i november 2020 af IVP Ship Invest, som ejes af Tennor Group, som også er ejer af værftet. Den skulle oprindelig have været leveret i april 2022, men tidsplanen er nu ændret til efteråret 2022. Når TENNOR OCEAN bliver leveret, skal den enten chartres ud, eller sælges.

FSG er også i gang med at bygge en RoRo færge til tasmanske SeaRoad, hvor den første stålplade blev skåret i maj. Den skal leveres i 4. kvartal 2023.

Det er også de eneste kontrakter værftet har, udover en option på at bygge en søster til TENNOR OCEAN. Værftet har derfor besluttet at byde på, at bygge det tyske forskningsskib POLARSTERN II, som Alfred Wegener Institute, Helmholtz Centre for Polar and Marine Research vil udbyde senere i år.

Kilder: FSG og ShipPax

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →