VILLA DE TEROR er blevet leveret til Armas Trasmediterránea Group og er ved at blive forsejlet til Motril, hvor den skal indsættes for Naviera Armas på ruterne Motril – Al Hoceima og Motril – Nador, fra den 6. juli.
VILLA DE TEROR blev oprindelig bestilt af Viking Line tilbage i 2007, og skulle havde været indsat mellem Kapellskär og Mariehamn i 2009, under navnet VIKING ADCC. Men det spanske værft IZAR Construcciones Navales, havde problemer med at levere til tiden og der var mange problemer med det som allerede var bygget, så i 2010 annullerede Viking Line kontrakten, og skroget blev lagt op.
I 2017 blev skroget solgt til Trasmediterránea, og det blev slæbt til væftet Factorias Vulcano i Vigo, som skulle bygge den færdig. Men også her opstod der problemer og forsinkelser, så den oprindelige levering i 2018 ikke kunne overholdes. Men det lykkedes i slutningen af juni 2019 endelig at blive færdige med færgen.