Brittany Ferries skifter havne på deres Irland – Spanien rute

KERRY ankommer til Santander. Foto: Jose Luis Diaz Campa

Brittany Ferries rute mellem Irland og Spanien som i dag går mellem Cork og Santander vil fra d. 28. februar blive mellem Rosslare og Bilbao. Årsagen til flytningen fra Cork til Rosslare er, at Rosslare har bedre vejforbindelser til Dublin, og det har været efterspurgt af vognmændene, som skal være de primære kunder på ruten til Spanien. Der har netop ikke været nok fragt på ruten mellem Rosslare og Bilbao som åbnede i 2018, og derfor prøver Brittany Ferries nu at følge vognmændenes ønske om havnen i Irland.

RoPax færgen KERRY som i dag sejler 2 dobbeltture om ugen mellem Cork og Santander, vil blive flyttet over til den nye Rosslare og Bilbao rute, hvor der også vil være 2 dobbeltture om ugen.

Stadig sejlads til Cork

Der vil stadig være en rute mellem Cork og Roscoff i Frankrig, dog bliver antallet afgange på den halveret, da både KERRY og PONT-AVEN sejlede på den før. KERRY vil nemlig blive flyttet til den nye rute mellem Rosslare og Roscoff, så begge ruter vil have en dobbelttur om ugen.

PONT-AVEN i Antwerp d. 25/12-2018. Foto: Frans Truyens

Kilde: Brittany Ferries

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →