Fjord1 bestiller 4 hybridfærger i Tyrkiet

© Fjord1.

Det norske rederi Fjord1, har bestilt 4 hybrid søsterfærger hos det tyrkiske værft Tersan Shipyard, til levering i første halvår 2026. De fire færger skal bruges på ruten Lavik – Oppedal, som Fjord1 har vundet kontrakten på fra d. 1. september 2026. Ruten er Norges 9. største færgeforbindelse, som transporterede 1,2 millioner biler i 2022.

Den norske regering har besluttet, at ruten skal være forsøgsrute for automatisering. Færgerne vil få implementeret automatiseringsfunktioner og autonome systemer, herunder autocrossing og autodocking i 2027, mens autonom navigation implementeres i 2028.

Der skal desuden etableres et kontrolcenter i land, som kan overvåge færgerne, samt have mulighed for at fjernstyre dem.

Fakta på nybygningerne:

  • Længde: 120 meter
  • Bredde: 19 meter
  • Passagerer: 399
  • Biler: 120

Kilder: Shippax og Tersan Shipyard

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →