Kristian Durhuus bliver ny CEO i Molslinjen

Kristian Durhuus. © ForSea

Det bliver Kristian Durhuus fra det netop opkøbte ForSea Ferries, som bliver ny CEO i Molslinjen efter Carsten Jensen. Han tiltræder stillingen d. 15. marts.

Carsten Jensen blev tilbage i december forfremmet til CEO for Nordic Ferry Infrastructure, som er holdingselskabet bag Molslinjen og norske Torghatten, men har dog fortsat også været CEO i Molslinjen indtil der blev fundet en efterløser.

”Jeg er glad for, at Kristian Durhuus har takket ja til udfordringen. Med ham i spidsen får Molslinjen en erfaren CEO, som har gjort ForSea til et effektivt og veldrevet rederi.”

Carsten Jensen

Det bliver dermed Kristian Durhuus som skal lede arbejdet med at få integreret sin gamle arbejdsplads ForSea Ferries ind i Molslinjen, så det bliver ét sammenhængende rederi.

”Nu skal ForSea og Molslinjen integreres til ét sammenhængende rederi, som er rustet til især den kommende og igangværende grønne omstilling, som bliver afgørende for skibsfarten de kommende år.”

Kristian Durhuus.

Kilde: Molslinjen

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →