Sagaen om nye færger til TT-Line (Spirit of Tasmania) fortsætter

© Rauma Marine Constructions

Det australske rederi TT-Line (Spirit of Tasmania), som er ejet af Tasmaniens delstatsregering, bestilte tilbage i starten af 2018, to færger hos det tyske værft Flensburger Schiffbau-Gesellschaft (FSG), til levering i 2021. De to færge skulle afløse de to nuværende færger SPIRIT OF TASMANIA I og SPIRIT OF TASMANIA II, som sejler på ruten Melbourne – Devonport.

I februar 2020, valgte TT-Line, så at annullere kontrakten med FSG, da det stod klart at de ikke kunne levere de to færger til tiden. I stedet underskrev de så en samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) med finske Rauma Marine Constructions (RMC), om at de skulle designe og bygge to færger til levering, i henholdsvis 2022 og 2023.

Den samarbejdsaftale holdt kun indtil slutningen af juli 2020, hvor den blev annulleret, da den Tasmaniens delstatsregering pga. Covid-19 og den indvirkning den havde på økonomien på Tasmanien, ønskede at undersøge om de to færger kunne bygges på Tasmanien eller i Australien.

Der blev nedsat en taskforce, som skulle undersøge følgende tre muligheder:

  1. Et udenlandsk værft vælges til at bygge og levere to stålskrog, hvor noget af konstruktion foregår i Australien og også involverer virksomheder fra Tasmanien.
  2. Lave en dybtgående undersøgelse af, om meget store katamaraner i aluminium vil virke på overfarten, og hvis det er tilfældet, får dem bygget lokalt.
  3. Et udenlandsk værft vælges til at bygge to færger i stål, som man allerede havde valgt at gøre i første omgang.

Da det ikke er nogle værfter tilbage i Australien, som bygger store færger i stålskrog, så var de to værfter Austal og Incat, meget opsatte på mulighed 2, som de har lobbyet meget for.

Tasmaniens delstatsregering har nu valgt mulighed nummer 3, og har derfor kontakt med RMC igen. Om det så ender med en ny kontrakt med dem, må tiden vise.

Kilder: The Advocate og ShipPax

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →