Filippinske Asian Marine Transport solgte i slutningen af november 2022, RoRo færgen SUPER SHUTTLE RORO 8 til ophugning i Indien. Dertil ankom den i slutningen af januar måned under navnet SUPER SHUTTLE RORO.
SUPER SHUTTLE RORO 8 blev bygget for K/S Merc Scandia XLIV på Frederikshavn Værft, hvor den skulle have haft navnet MERCANDIAN EXPRESS II. Den blev dog chartret til DFDS under bygningen så den endte med at få navnet DANA CIMBRIA ved leveringen i april 1986. Solgt til DFDS i 1991, som ejede den indtil 2002, hvor den blev solgt til norske O T Tönnevold. I 2012 blev den solgt til Filippinske Asian Marine Transport og indsat for Super Shuttle Roro.
Kilde: Equasis